Databeskyttelse

Inholdsfortegnelse:

1.    Anvendelse og beskyttelse af personlige oplysninger
2.    Datasikkerhed og kryptering
3.    Indsamling, bearbejdning og brug af oplysninger
3.a.    Brug af webstedet uden registrering
3.b.    Brug af webstedet med registrering
3.c.    Videregivelse af data til tredjepart
3.d.    Brug af Cookies
3.e.    Brug (Google) Universal Analytics
3.f.    Facebook social plug-ins
3.g.     Kontrol af personoplysninger
4.    Samtykke og indsigelsesret
5.    Ret til information, rettelser og sletning
6.    Yderligere information

1.    Anvendelse og beskyttelse af personlige oplysninger

Dette websted (www.memorado.dk) drives af Memorado GmbH, Paul-Lincke-Ufer 39/40, 10999 Berlin, Tyskland.

Personoplysninger registreres hos Memorado GmbH og opbevares i 10 år. Den dataansvarlige for www.memorado.dk er Memorado GmbH.

Vores databeskyttelsespraksis er underlagt den tyske lov om databeskyttelse (Bundesdatenschutzgesetz BDSG) og den tyske telemedia-lov (TMG). Data, der kan knyttes til din person (f.eks. navn eller e-mail-adresse), omfattes heraf. Informationer, der ikke eller kun med uforholdsmæssigt stort besvær (tidsforbrug, omkostninger og arbejdskraft) kan knyttes til en bestemt person, defineres som anonyme data (i henhold til § 3, stk. 6 BDSG) og omfattes ikke heraf.

For at kunne udbyde vores tjenester er vi nødt til at samle, bearbejde og anvende en række personlige oplysninger. Dette foregår altid i henhold til europæisk lovgivning om databeskyttelse. Inden for lovens rammer har vi mulighed for at evaluere, hvordan medlemmerne (under pseudonym) bruger siden med hensyn til reklame, markedsundersøgelser og med henblik på at forbedre vores tjeneste. Du har til hver en tid ret til at modsætte dig denne brug af oplysninger. I forbindelse med anden anvendelse, som kræver din tilladelse, vil vi til hver en tid bede om din accept. Du kan når som helst trække denne accept tilbage og/eller modsætte dig fremtidig anvendelse af dine oplysninger.

I det følgende forklarer vi nærmere, hvordan vi kan garantere beskyttelsen af dine personoplysninger, og hvilke informationer, der anvendes, hvis du vælger at anvende Memorado.

Hvis du har spørgsmål, står vores kundeservice til rådighed:

Memorado GmbH
- Kundeservice Memorado -

Paul-Lincke-Ufer 39/40

10999 Berlin

Tyskland

E-mail: info@memorado.com

 

2.    Datasikkerhed og kryptering

Al data, du oplyser ved registrering eller login (for eksempel kontaktoplysninger, profil- og betalingsinformation) overføres krypteret. Denne kryptering beskytter de informationer, der sendes mellem dig og vores webserver, og den forhindrer uvedkommende i at få adgang til dine oplysninger. Vi anvender krypteringsteknikken SSL (Secure Socket Layer), som er en anerkendt og udbredt teknik.

For at sikre en sikker lagring af data har vi taget de nødvendige tekniske forholdsregler. Adgangen til din information er begrænset til få, særligt uddannede personer, og foregår kun i forbindelse med kvalitetskontrol, kontrol af klager og opklaring af bedrageri.

 

3.    Indsamling, bearbejdning og brug af oplysninger

Memorado er en seriøs online service, som ved hjælp af en videnskabeligt baseret metode. For at kunne tilbyde denne ydelse har vi brug for en række personlige oplysninger fra dig. I de fleste tilfælde er oplysningerne anonyme eller kun forbundet med dit brugernavn.

 a.    Brug af webstedet uden registrering

Når du besøger de offentlige dele af Memorados websted, som er tilgængelige uden registrering, gemmer vi standardmæssigt følgende oplysninger:

IP-adresse (Internet Protocol)
Det websted, der videresendte dig til vores websted (”referer”)
De sider, du besøger hos os
Datoen for og varigheden af dit besøg
Din browser og dine browserindstillinger
Dit styresystem

Disse data analyserer vi i anonymiseret form til statistisk brug.

b.    Brug af webstedet med registrering

Hvis du ønsker at bruge vores tjenester med de vilkår, der beskrives i de almindelige forretningsbetingelser, har vi brug for visse personlige oplysninger fra dig.

Vi anvender de personoplysninger, som du selv aktivt meddeler os (for eksempel dine profiloplysninger eller dine svar i personlighedstesten). Du kan selv bestemme hvilke oplysninger, du vil afsløre på din profil og/eller i personlighedstesten. Oplysninger, som er absolut nødvendige for at fuldføre registreringen, er altid særskilt markeret som pligtfelter (for eksempel e-mail), så det altid er klart, hvilke informationer, der er obligatoriske, og hvilke du kan undlade at opgive.

Nedenfor finder du en detaljeret liste over de nødvendige oplysninger.

aa) Ved den gratis registrering opfordres du til at oplyse følgende informationer, der er nødvendige for at fuldføre din registrering:

Din e-mail-adresse og adgangskode

Desuden bliver du i testen bedt om at svare på en række personlige spørgsmål.

bb) Hvis du bestiller et premiummedlemskab (betalingspligtigt medlemskab) hos Memorado, skal du oplyse følgende informationer i forbindelse med købet:

For- og efternavn
Adresse
Konto-/ kreditkortoplysninger

cc) Ved login hos Memorado bruger du din registrerede e-mailadresse og din selvvalgte adgangskode. Ved hvert besøg hos Memorado sendes brugerdata via den pågældende webbrowser og gemmes i protokolfiler, de såkaldte serverlogfiler. Logfilerne indeholder følgende data:

IP-adresse (Internet Protocol)
Bruger-ID hos Memorado
Navnet på den besøgte side
Dato og tidspunkt for besøget
Det websted, der videresendte dig til webstedet (”referer”)
Overført datamængde
Statusmelding (eventuelle problemer ved hentning af siden)
Session cookies
Session ID

Disse data analyserer vi i anonymiseret form til statistisk brug.

dd) Memorados tjenester omfatter brug af følgende personoplysninger:

Vores indsamling og opbevaring af personoplysninger har på den ene side til formål at sikre en sikker, problemfri, effektiv og personlig anvendelse af platformen, og på den anden side at identificere eventuelle forbudte aktiviteter eller misbrug.

Vi sender informationer pr. e-mail for at oplyse om hændelser på din profil. Du kan selv tilpasse eller deaktivere disse informationer pr. e-mail.

 Alle registrerede brugere kan bestille eller afbestille Memorados nyhedsbrev og/eller information om særtilbud via e-mail.
Vigtige informationsmails kan ikke slås fra, da de udgør en væsentlig del af vores tjeneste. For eksempel bekræftelse af profiloprettelse og profiltekster eller informationer i forbindelse med bestilling og betaling af et betalingspligtigt medlemskab (premiummedlemskab).

c.    Videregivelse af data til tredjepart

Andre medlemmer kan aldrig se dit fulde navn, din e-mail eller adresse, og din profil hos Memorado.

Vi sælger ikke personoplysninger.

d.    Brug af Cookies  

Memorado anvender såkaldte cookies. Cookies er små tekstfiler, som din browser modtager fra et websted på en webserver og gemmer midlertidigt (”session cookies”) eller permanent (”permanente cookies”) på din computer. Når du besøger webstedet igen og eventuelt laver ændringer på siden, bliver disse også gemt. Cookies gør det på den måde muligt at tilpasse websider til dine individuelle behov. Cookies bruges ikke til at køre programmer eller overføre vira til din computer. Hovedformålet med cookies er at give dig en skræddersyet, smidig og behagelig oplevelse af websiderne som muligt.

De fleste webbrowsere er som standard indstillet til at acceptere cookies. Du kan dog ændre indstillingerne, så webbrowseren afviser cookies eller altid beder om bekræftelse for at tillade cookies. Hvis du nægter brug af cookies, kan dette betyde, at visse funktioner ikke fungerer optimalt.

e.    Brug af (Google) Universal Analytics

Memorado analyserer medlemmernes adfærd i forbindelse med brug af vores tjenester. Vi udarbejder anonymiserede brugerprofiler med henblik på at forbedre vores tjenester. Vi benytter blandt andet Google Analytics og Google Remarketing (med funktionen Universal Analytics), en webanalysetjeneste fra Google Inc. (”Google”).

Oplysningerne om din brug af dette websted (inkl. din IP-adresse), der dannes af en cookie, sendes til en Google-server i USA, hvor de lagres. Google anvender disse oplysninger til en analyse af din brug af webstedet, til dannelse af rapporter om websteds-aktiviteterne for ejerne af webstedet og til formidling af yderligere tjenester, der er tilknyttet brugen af webstedet og af internettet. Om nødvendigt kan Google også sende disse oplysninger til tredjemand, såfremt dette er påbudt ved lov, eller såfremt tredjemand er blevet bemyndiget af Google til at behandle disse data. Google vil under ingen omstændigheder forbinde din IP-adresse med andre data fra Google. Du kan undgå, at der installeres cookies, ved at foretage de relevante indstillinger i din browsersoftware. Hvis du deaktiverer cookies, skal du dog være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis kan anvende alle funktioner på vores websted fuldt ud. Når du bruger vores websted, accepterer du, at Google kan behandle de indsamlede data på den måde, der er beskrevet ovenfor, og til de ovennævnte formål.

Du kan modsætte dig denne indsamling og analyse af din brug af servicen ved at installere en add-on til deaktivering af (Google) Universal Analytics i din browser.

g.    Facebook social plug-ins

På vores websted anvender vi social plug-ins (“plug-ins”) fra det sociale netværk Facebook.com, som drives af Facebook Inc., 1601 S. California Ave., Palo Alto, CA 94 304, USA. Disse plug-ins er markeret med et facebooklogo. Når du besøger en side med dette plug-in, forbindes din browser med Facebook-serverne. Indholdet af dette plug-in sendes direkte fra Facebook til din browser og integreres på websiden der.

Hvis du samtidig er logget ind på Facebook, allokerer Facebook dette besøg til din Facebook-konto. Hvis du interagerer med dette plug-in, eksempelvis ved at klikke på ”Synes godt om”, sendes denne specifikke information direkte til Facebook fra din browser og gemmes der. For at få oplysninger om formålet med og omfanget af dataindsamlingen og den efterfølgende behandling og brug af data på Facebook samt dine tilsvarende rettigheder og indstillingsmuligheder for styring af datasikkerhed, henviser vi til Facebooks information om datasikkerhed.

Hvis du ikke ønsker, at Facebook skal indsamle data via vores websider og tilknytte dem til dine medlemsdata på Facebook, skal du logge af Facebook, før du bruger vores websted.

j.    Kontrol af personoplysninger

For at beskytte vores medlemmer mod personer, der misbruger Memorados tjeneste, anvender vi automatiserede overvågningsværkstøjer til at analysere og kontrollere vores kunders opgivne informationer. Desuden udfører vores kundeservice stikprøvekontroller af aktiviteter og adfærd på platformen. Profiler med mistænkelig adfærd, der eksempelvis minder om computeraktivitet, kan blive spærret.

 

4.   Samtykke og indsigelsesret

Vi anmoder altid om dit samtykke, hvis vi anvender dine data til formål, der i følge lovgivningen kræver din accept. Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage og/eller nægte fremtidig brug af dine data.

Du kan tilbagekalde dit samtykke eller gøre indsigelse ved at skrive til os:

Memorado GmbH

Paul-Lincke-Ufer 39/40

10999 Berlin

Tyskland

E-mail: info@memorado.com

Vær opmærksom på, at visse personoplysninger er afgørende for udførelsen af Memorados tjeneste. Hvis du modsætter dig brug af disse oplysninger, kan vi ikke garantere en problemfri adgang til tjenesten. Vi besvarer gerne eventuelle spørgsmål i denne forbindelse.

 

5.    Ret til information, rettelser og sletning

Du har til hver en tid ret til information om dine gemte personoplysninger og indstillingerne på din brugerkonto, ligesom du til hver en tid kan ændre, rette eller slette disse.

Vi vil påpege, at din ret til at slette oplysninger kan indskrænkes af lovmæssige opbevaringspligter, som vi er forpligtet til at overholde. Derudover kan en domstol eller anden relevant myndighed kræve information eller adgang til oplysninger.

Hvis du har spørgsmål vedrørende din ret til information, rettelser og sletning, kan du skrive til os (husk at angive dit navn, e-mail og brugernavn):

Memorado GmbH

Paul-Lincke-Ufer 39/40

10999 Berlin

Tyskland

E-mail: info@memorado.com

De fleste informationer kan du selvfølgelig selv se, ændre og/eller slette under „Min konto“.

 

6.    Yderligere information

Vi gør opmærksom på, at en fuldkommen databeskyttelse ved dataoverførsel på Internettet aldrig kan garanteres fuldt ud. Vær derfor bevidst om, at du bevæger dig i det offentlige rum, og tænk på at håndtere din privatsfære ansvarsfuldt.

 

 

 

Start nu, gratis